Digitaltog.dk
Märklin anlægsudstyrMärklin digitalMärklin Digital ControllereUncategorized

Märklin 60117 Empfängerbox WLAN

Märklin 60117 Empfängerbox WLAN er en tilslutningsboks til Märklin 60667 Mobile Station 2 WLAN. Boksen er nødvendig, hvis MS2 WLAN skal anvendes alene på et anlæg. Boksen har imidlertid også infrarød, hvilket gør det muligt at anvende Märklin StartUp infrarøde styreenheder enten i kombination med MS2 eller som håndholdt enhed til en CS3.

Boksen har samme størrelse som Märklins øvrige bokse til Märklin Digital. Den tilsluttes enten til en MS2 tilslutningsboks eller en CS3/CS3+. Ved tilslutning til CS3/CS3+ kan boksen enten tilsluttes direkte i et af MS-stikkene eller via en 60145 Terminal.

Den medfølgende vejledning er bl.a. på dansk.

Jeg har testet boksen sammen med Joysticket og den lille infrarøde controller. Hvis StartUp-controllerne anvendes alene, kan de kun styre MM-dekodere med DELTA-adresserne 24, 60, 72 og 78. Sammen med Märklin 60117 kan de tildeles andre adresser til de fire lokomotiver, de kan styre. I afprøvningen en DCC-dekoder med adresse 47. Med 60117 kan StartUp controllerne altså også styre lokomotiver med en DCC-dekoder.

WLAN-boksen sættes let op med en mobiltelefon (Dansksproget “APP”), som bl.a. også kan indstille kanal (så der kan være flere bokse i samme rum), navn, password m.m.

Alt i alt er det min opfattelse, at WLAN-boksen er interessant også for brugere af CS3/CS3+, da man så kan bruge billige trådløse StartUp-controllere som håndholdt controller med CS3 i stedet for at lade dem ligge ubrugte hen.

Boksen koster godt 1.100 kr. hos Kystbanen (https://kystbanen.dk/shop/search-1.html?keyword=60117)